Teater Koloni: Historier fra Rigsfællesskabet

TVÆRÆSTETISK MUSIKFORESTILLING


WHALE KILLER

Færøske scenekunstner Sóley Danielsen var 6 år gammel, da hun blev kaldt "whale killer" første gang. Da hun var 18 år, blev hun fyret fra en skobutik i England, fordi chefen ikke mente det var etisk korrekt at have "a Faroe girl" ansat.

Flere færøske kunstnere blev boykottet alene på grund af Færøernes hvalfangst og nu har Sóley fået nok.

Færøerne?

Hvor var det nu vi har hørt om det?


… Nå ja! det er dem der ikke har abort, er homofober, brokker sig fordi de vil have danske penge OG selvstændighed - på samme tid - er bedste venner med Putin og DRÆBER HVALER?



Uddrag

Whale Killer - Musikforestilling

WHALE KILLER er en fysisk musikdramatisk forestilling, der er rammesat af genfortællingen om det oldnordiske sagn om Sælkvinden, der får stjålet sin sælhud og derfor må leve som menneske. Fiktive karakterer, der bygger på Sóley’s personlige erfaring som færing i Danmark, tager os med på en fortælling om at blive set i sit eget skind. En fortælling om at blive kaldt “whale killer” af hval-aktivisterne, der ankommer fra europa og USA til Færøerne for at stoppe hvalfangsten

Skuespillerne bevæger sig mellem fakta og fiktion og forestillingen viser et bredt persongalleri, der spilles af to færinger: Búi Rouch og Sóley Danielsen:

Karakteren “Hval-aktivisten i landet meget langt væk”, der er på vej til Færøerne, for at stoppe de indfødte barbarer med hvalfangsten. 

“Svigermoderen”, der bekymrer sig vældig meget om hvad andre tænker om hende, på grund af færingens traditionelle spisevaner og Færøernes handel med Rusland. 

“Danskeren”, der generelt ikke ved meget om Rigsfællesskabet, og tror at færingen nok er imod abort, er homofob og myrder hvaler. 

“Grindehvalerne”, der svømmer i havet, og igen, som sædvanligt, er på vej ind på de færøske strande. 

I midten står “Færingen”, der lige er blevet fyret fra sit job fordi hun er fra færøerne, og kæmper for at blive set på, i sit eget skind - mennesket - frem for hvalen. Især nu, da grindehvalerne er på vej. Ligesom “Sæl-kvinden” i det gamle sagn, er færingens kvindelige krop en kampplads. Hvem får lov til at bestemme, hvad hun er? er hun en hval? et menneske? en “whale killer”? “Færingen” må kæmpe for sin ret. På både på Færøerne og i Danmark. Retten til at blive set som den man er.