Teater Koloni: Historier fra Rigsfællesskabet

TVÆRÆSTETISK MUSIKFORESTILLING


WHALE KILLER

Færøske scenekunstner Sóley Danielsen var 6 år gammel, da hun blev kaldt "whale killer" første gang. Da hun var 18 år, blev hun fyret fra en skobutik i England, fordi chefen ikke mente det var etisk korrekt at have "a Faroe girl" ansat.

Flere færøske kunstnere blev boykottet alene på grund af Færøernes hvalfangst og nu har Sóley fået nok.

Færøerne?

Hvor var det nu vi har hørt om det?


… Nå ja! det er dem der ikke har abort, er homofober, brokker sig fordi de vil have danske penge OG selvstændighed - på samme tid - er bedste venner med Putin og DRÆBER HVALER?"



Uddrag

Whale Killer - Musikforestilling

WHALE KILLER er en fysisk musikdramatisk forestilling, der er rammesat af genfortællingen om det oldnordiske sagn om Sælkvinden, der får stjålet sin sælhud og derfor må leve som menneske. Fiktive karakterer, der bygger på Sóley’s personlige erfaring som færing i Danmark, tager os med på en fortælling om at blive set i sit eget skind. En fortælling om at blive kaldt “whale killer” af hval-aktivisterne, der ankommer fra europa og USA til Færøerne for at stoppe hvalfangsten

Skuespillerne bevæger sig mellem fakta og fiktion og forestillingen viser et bredt persongalleri, der spilles af to færinger: Búi Rouch og Sóley Danielsen:

Karakteren “Hval-aktivisten i landet meget langt væk”, der er på vej til Færøerne, for at stoppe de indfødte barbarer med hvalfangsten. 

“Svigermoderen”, der bekymrer sig vældig meget om hvad andre tænker om hende, på grund af færingens traditionelle spisevaner og Færøernes handel med Rusland. 

“Danskeren”, der generelt ikke ved meget om Rigsfællesskabet, og tror at færingen nok er imod abort, er homofob og myrder hvaler. 

“Grindehvalerne”, der svømmer i havet, og igen, som sædvanligt, er på vej ind på de færøske strande. 

I midten står “Færingen”, der lige er blevet fyret fra sit job fordi hun er fra færøerne, og kæmper for at blive set på, i sit eget skind - mennesket - frem for hvalen. Især nu, da grindehvalerne er på vej. Ligesom “Sæl-kvinden” i det gamle sagn, er færingens kvindelige krop en kampplads. Hvem får lov til at bestemme, hvad hun er? er hun en hval? et menneske? en “whale killer”? “Færingen” må kæmpe for sin ret. På både på Færøerne og i Danmark. Retten til at blive set som den man er.

Baggrund

Hvalfangsten på Færøerne



Tradition og historie:

  • Hvalfangst på Færøerne har eksisteret i århundreder og er en integreret del af øboernes kulturarv.
  • Grindadráp er en fællesskabsbaseret begivenhed, hvor grindhvaler drives ind til kysten og slagtes for deres kød og fedt.
  • Hvalfangst har historisk set været vigtigt for fødevaresikkerheden på øerne.


Regulering og bæredygtighed:

  • Hvalfangst på Færøerne reguleres af love for at sikre bæredygtighed og human behandling af hvaler.
  • Den færøske regering fastsætter fangstgrænser baseret på videnskabelig forskning for at bevare den lokale hvalbestand.
  • Færøerne overholder internationale aftaler som f.eks. reglerne fra Den Internationale Hvalfangstkommision (IWC).


Offentlig opfattelse og kontrovers:

  • Den færøske hvalfangsttradition har vakt kontrovers og kritik fra dyrevelfærdsgrupper og visse internationale organisationer
  • Kritikere påpeger, at den traditionelle metode til at dræbe hvaler er umenneskelig, og de stiller spørgsmål ved behovet for hvalfangst i moderne tider
  • Tilhængere hævder, at grindadráp er en vigtig kulturel praksis og en bæredygtig kilde til fødevarer for færøske befolkning.


    Deltagelse fra samfundet:

    • Hvalfangst på Færøerne er en fælles aktivitet, og deltagelse er frivillig.
    • Samfundsmedlemmer, der er involveret i grindadráp, arbejder sammen for at koordinere og udføre jagten.
    • Kødet og fedtet fra de nedlagte hvaler fordeles blandt deltagerne og deles med det lokale samfund.


    Overvågning og forskning:

    • Færøerne udfører løbende forskning for at studere virkningen af hvalfangst på lokale hvalbestande og det marine økosystem.
    • Forskningen hjælper med at informere om forvaltningsbeslutninger og sikre bæredygtigheden af hvalfangstpraksis.
    • Den færøske regering fortsætter dialogen med internationale organisationer for at imødekomme bekymringer og forbedre praksis.